Poul Hvenegaards rolle i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig
Denne artikel er en beretning om Poul Hvenegaards rolle i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Poul Hvenegaard var plantageejer på Korsebjerghave i Spedsbjerg, 10 km. vest for Odense.
”Vi lå som sild i en tønde - musestille – vi kunne høre tyskernes støvletramp på dækket over os - de inspicerede skibet - men de fandt ikke vores skjulested”.
Sådan fortæller Else Hvenegård til sin dagbog om den dramatiske flugt fra Korsebjerghave, som hun, hendes mand Poul Hvenegaard og børnene Peter og Anette i al hast forlod, kun få timer før Gestapos razzia på Korsebjerghave.
- og Else fortsætter:
”Vi lå 29 mennesker, heraf 5 børn, krøllet sammen bag mange kasser øl i lasten på en kutter i Tuborg Havn. Vi måtte vente i 4 timer, inden vi kom af sted. Yderligere 4 timer senere nåede vi Hven”.
”Da vi så det svenske flag efter mere end 3 ugers flugt ’under jorden’ – og med nerverne på højkant, - kunne vi endelig ånde lettet op”.
”Det var den 17. april 1944 vi ankom til Sverige”.
Sønnen Peter Hvenegaard fortæller:
”Jeg var vel omkring 5 år dengang, og det jeg husker var, at far og William, vores daglejer, var i gang med ajlebeholderen. De lavede noget med nogle brædder”.
”Først efter krigen fik jeg sandheden, at det var til opbevaring af våben og sprængstof”
”Om flugten husker jeg, at vi gemte os hos venner og bekendte nogle dage. Min lillesøster, knap 2-årige Anette, fik min mors forældre i deres varetægt”.
”Min mor og mig tog færgen over Storebælt. Far har senere fortalt, at det turde han ikke, han blev sejlet over i en fiskekutter af en fisker fra Ullerslev, og ’nogen’ kørte os til København”.
Om sin fars rolle i modstandsgruppen beretter sønnen Hans Hvenegaard:
” Min far var en del af den modtagergruppe, der tog mod våben og sprængstof, som englænderne kastede ned på Fyn i 1943.
Der var 3 nedkastninger, de to første på Enebærodde hhv. 22. og 26. juli. Den tredje var på Rugårds marker ca. den 15. august.
Alle 3 sendinger våben og sprængstof blev for størstedelens vedkommende skjult i ajlebeholderen på Korsebjerghave”.
og Peter fortsætter:
”Vores far var også involveret i fordelingen af våben og sprængstoffer til modstandsgruppen. Han havde taget motoren ud af sin Opel Kadet på grund af mangel på brændstof, og lavet den om til at være hestetrukket.
Våben og sprængstof gemte han under frugtkasser i bilen. Han blev ofte standset af tyskerne, men de morede sig blot over det ejendommelige køretøj og troede, han var gartner på vej til torvet i Odense”.
Tyskerne opdager våbenlageret.
Hvordan tyskerne fandt våbenlageret på Korsebjerghave, kom frem under retsopgøret efter krigen. Fyns Stiftstidende refererer bl.a. følgende fra retsmødet:
”En af Odenses mest kendte nazister, dyrlæge Axel K. S. Sloth var sammen med fodermester Jens Hansen, tidligere Torpegaard, ophavsmænd til den våben-razzia, tyskerne foretog på Torpegaard i Hjallese ved Årslev den 25. marts 1944.
De to mænd havde fortalt Gestapo, at der på Torpegaard blev modtaget og opbevaret våben. Under razziaen fandt tyskerne også en faldskærm, brugt til våbennedkastning.
Dyrlæge Sloth havde også fortalt tyskerne, at gårdens ejer, proprietær Axel Plesner, politiassistent Clemens Petersen, fabrikant Birger Buemann, samt flere andre navngivne personer, var medlem af en illegal gruppe, der havde med våbenmodtagelse at gøre”.
Flere af gruppens medlemmer havde held til at slippe væk, men bl.a. blev proprietær Plesner og fru Buemann anholdt.
Det var fru Buemann, der under trusler om vold mod hendes børn, angav våbenlageret i ajlebeholderen på Korsebjerghave.
’Nogen’ fik i tide advaret Poul Hvenegaard om, at fru Buemann var taget, og hun sandsynligvis ville blive presset til at afsløre Korsebjerghave.
Denne advarsel var den direkte årsag til, at familien Hvenegaard nåede at forlade Korsebjerghave få timer før Gestapos razzia, - og at det senere lykkedes dem flygte til Sverige.
I Sverige blev Poul Hvenegaard chef for en ny forlægning oprettet af den danske modstandsbevægelse - en forlægning for unge mænd, der vist nok var rømmet fra den danske handelsflåde.
Hjemkomsten.
Poul Hvenegaard, hustruen Else og sønnen Peter kom sammen tilbage til Korsebjerghave i juni 1945. Der var stor gensynsglæde, ikke mindst genforeningen med den nu næsten 3-årige datter Anette.
Den 500 m. lange indkørsel til Korsebjerghave var pyntet op med flagallé hele vejen fra hovedvej 1 i Spedsbjerg.
”Det var her sognet tog mod sin hjemvendte modstandsmand”,
som lærer Hansens søn, Erik fra Spedsbjerg skole, udtrykte det.
Lidt fakta om etableringen af den borgerlige modstandsgruppe.
Den borgerlige modstandsgruppe i Odense blev etableret i foråret 1943.
Den bestod af ca. 30 unge mennesker, læger, sagførere, grosserere, forretningsfolk, m.fl. suppleret med omegnens fremtrædende landmænd.
Gruppen satte sit tydelige præg på begivenhederne på Fyn i de urolige sommermåneder i 1943, og i tiden herefter blev den udgangspunkt for organisering af den egentlige modstandsbevægelse på Fyn.
Poul Hvenegaard blev hurtigt en central person i gruppen. Han var gift med Else, datter af ejeren af Munke Mølle. Dermed havde han giftet sig ind i det odenseanske borgerskab og fået kendskab til mange af de personer, der også stod centralt i gruppen, bl.a. læge Svend Astrup, grosserer Hans Muus og politiassistent Clemens Petersen fra Højby.
Selv var han opvokset og uddannet landmand på Frederiksgave, det nuværende Hagenskov. Han havde via sin opvækst på Frederiksgave et stort kontaktnet til de fynske godser og herregårde, bl.a. var han gode venner og jagtkammerat med godsejerne på Rugård og Elvedgård,
Efter våbenlageret på Korsebjerghave blev taget, blev situationen på Fyn hurtig kritisk. Sabotagemateriel blev en udpræget mangelvare, og først den 6. maj 1944 kom der nye forsyninger. Det var igen Rugårds marker, der blev anvendt ved nedkastningen.
Denne podcast er produceret af Ubberud Lokalarkiv og Indtalt af
xx, xx, xx, xx
Kilde: Notat af Hans Hvenegaard og Mads Rasmussen, 2022
Hele det omfattende notat med mange detaljer opbevares på Ubberud Lokalarkiv.
En forkortet udgave findes på Korup-Ubberud Lokalhistoriske Foening.dk /udgivelser/årsskrift 2025.