Informationer om lokalområdet

  • Ubberud skole er en to-sporet skole med omkring 300 elever fordelt fra børnehaveklasse til 9. klasse.

    Skolen er afdelingsopdelt i et børne- og ungemiljø, hvor vi, for de yngstes vedkommende arbejder klasseopdelt. I de to ældste klasser (8. og 9. årgang) inddeles eleverne i årgange i stedet for i klasser. Det betyder, at der er minimum to lærere til stede i alle timerne og undervisningen kan holddeles fleksibelt. Lærerene arbejder, i begge afdelinger, i årgangsteams.

    Ubberud har i snart 300 år haft en skole, idet man i 1722 byggede en såkaldt rytterskole. Denne bygning blev revet ned i 1930, hvorefter man byggede en ny skole. Her er siden blevet udbygget i 1956, 1969, 1981 og senest i 1996, så den nu fremstår som en hel skole, men hvor man kan ane byggeårenes meget forskellige arkitektur. I 2008 indviede vi nye lokaler i ungemiljøet nemlig 3 nybyggede klasselokaler, et nyt naturfagslokale, og et skolekøkken.

  • Skolens kontor tlf. 6375 3200

    https://ubberudskole.aula.dk/

  • Ejlstrup Børnehus er et kommunalt børnehus der er en del af Børneinstitution Korup-Næsby.

    Huset ligger i et parcelhusområde omgivet af marker og skov. Huset er et typisk 70`er hus med 2 garderober og 2 stuer, samt et tilhørende lille værelse.

    Børnene er tilknyttet en stue/basisgruppe bestående af 22 børn. Man er typisk i sin basisgruppe omkring samling og frokost.

Find hjertestartere i området